Vi står foran en spændende og udfordrende sæson og vil gerne fylde lidt mere op i stemmegrupperne, så hvis du er bas eller tenor – og har en vis rutine i at synge i kor og læse noder – hører vi meget gerne fra dig!

Vi øver mandag fra kl. 19:00 – 21.30 i Flintholm Kirke på Junggreensvej på Frederiksberg, og har ca. 6-8 koncerter per sæson. Vi rejser ud i verden hvert andet år, hvis vi har mulighed for det.

Vi holder korweekend 1-2 gange om året, hvor vi øver på vores igangværende repertoire. Vi arbejder hele tiden på vores klang og individuelle stemmer og har derfor jævnligt stemmetræning og sangteknik med eksterne eksperter. 

Det sociale liv er en vigtig del af Vox Absona, så vi holder altid en god kaffe- og kagepause, hver gang vi mødes, og vi har fast tradition for sjove fester efter vores sommer- og julekoncerter. 

Når efterårs-sæsonen starter i august,  er du velkommen til at komme og deltage i eller lytte til en uforpligtende korprøve eller to. Hvis du er interesseret i at være med,  skal du til en stemmeprøve, så vi kan høre, om din stemme passer til koret.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt korets formand Mette Bøj Brodersen på: embrodersen(at)gmail.com

Foto af koret: Morten Galatius